Carbeat og Porsche logo

Porsche erstatter 911’eren

SÅ ER DET UD PORSCHE 911

Så er det ud Porsche 911, sådan lød ordene (cirka), på hovedkontoret hos Porsche i Tyskland i 1979. Porsche 928 skulle, erstatte deres seneste udgave af 911’eren, nemlig 911 SC der gik i produktion 1978 til 1983. Det ved vi jo, nu, ikke skete, og hvordan skulle 928’eren også kunne erstatte en 911’er?

1979 Porsche 928 carbeat

Det var også første gang, Porsche producerede en SC siden Porsche 356SC.
SC betyder Super Carrera.

Porsche 911 sc

På messen i Frankfurt, i 1981, kom en topløs version, noget af en cocktail-racer.
Den blev også designet med 4-hjulstræk, det droppede de dog inden den kom i produktion – hmmm tænk hvis den var kommet i produktion – nå en anden historie.

911SC kom med en 3,0 liters alu-motor med Bosch K-Jetronic indsprøjtning og en 5-trins gearkasse. Porsche var tilbage til motorer, der skulle holde bedre end deres magnesium motorer, der havde drillet dem en hel del.

Oprindeligt ydede motoren 180 hk og senere 188 hk, og endelig i 1981 hiver de hele 204 hk. ud af bilen.

Porsche 911 SC bagfra

ATOMKRAFT NEJ TAK

Hvis du ikke er så gammel,  men har set det lille klistermærke i bagruden af denne Porsche SC, så kan vi fortælle, at det også var navnet på et album der udkom i 1976. Altså en vinylplade med to sider, og i alt 15 numre med forskellige danske bands, der alle protesterede mod brugen af atomkraft. De brugte Organisationen til Oplysning om Atomkraft  slogan som ses herunder.

Her er numrene fra pladens to sider (hvis du ikke forstår, hvad der menes med to sider, så spørg din far).

Side 1

  1. Gnags, “Sig Nej, Sig Nej” 2:24
  2. Jomfru Ane, “Den Stumme Lakaj” 2:47
  3. Agitpop, “Sang Om A-Kraft” 3:28
  4. Bifrost, “Solsorten” 3:13
  5. Povl Dissing & O.O.A.-Gruppen, “Så Bare, Bare, Bare Ta’ Det Roligt” 3:55
  6. Spillemændene & Shit & Chanel “Til Danmark” 3:43
  7. Sebastian, “Håber Fordi” 4:55

Side 2

  1. Hos Anna “Atomkraftædemig-Nej” 2:18
  2. Lasse Helner & Mathilde, Abesangen 2:46
  3. Totalpetroleum, “Den Bedste Isme (Min Organisme)” 2:27
  4. Niels Hausgaard, “Hilsen Fra Os” 3:37
  5. Aorta, “Atomenergiens ABC” 1:40
  6. Lone Kellermann, “Sidste Vers” 4:54
  7. Krølle-Erik, “Energi-Junkie” 3:21
  8. Gasolin’ “Dejlig er Jorden” 2:57

 

 

Please follow and like us: