Pininfarina Battista, ferrari, McLaren, BMW 0 til 100 på 2 sek

Pininfarina Battista = 2 sek.

SIDEN 1930’erne

Vi kender alle Pininfarina. De har sikkert designet en af dine drømmebiler. Siden 30’erne har de designet for en masse bilmærker, men nu er det tid til deres helt egen, og de har godt nok gemt det bedste til dem selv.

Hvad er det så du kan bestille? Jo en helt igennem fantastisk smuk og rå superbil med vilde præstationer, og så er det er ren elbil med navnet Pininfarina Battista.

SÅDAN HER SER 2 SEKUNDER UD

Battista yder hæsblæsende 1.900 hestekræfter med 2.300 Nm, hvilket er 3 x flere Nm end en McLaren F1, kører fra 0-100 på magiske 2 sek. og 0-300 på 12 sek. Og samtidig har den samme miljømærkning som en Nissan Leaf.

Pininfarina Battista, ferrari, McLaren, BMW 0 til 100 på 2 sek Pininfarina Battista, ferrari, McLaren, BMW 0 til 100 på 2 sek

PURA, ENERGICA eller FURIOSA

Det 120kWh store batteri og 4 motorer, en til hvert hjul, sørger for at bilen skyder en topfart på lige under 350 km/t. Bilens 319 mm store keramiske skiver til at sikre at du kan stoppe bilen hurtigt og sikkert.

Bilen har næsten ingen knapper inden i, men tre skærme hvor du stort set kan styre alt fra. Dog har den to vigtige knapper. Til højre har du en gearvælger, med indstillingerne P-D-R-N.

Til venstre for dig har du den spændende vælger. Denne vælger sørger for at du kan køre i følgende modes: PURA, ENERGICA eller FURIOSA og så bliver du altså skudt af sted til 300 på blot 12 sek.

Rækkevidden er på 450 km. Chassiset er af 100% karbon og har en adaptiv spoiler monteret bagpå med tre aerodynamiske indstillinger, samt ’air break’ funktion, som vi kender det.

Den store dør har Pininfarina monteret på en lidt anderledes måde, og det giver en stor og let adgang til kabinen.

Nyd billederne fra kajen.

Når du kigger på linjerne på bilen, er flere af dem ret genkendelig, og mange af stregerne kan du trække tilbage til bl.a. Ferrari, McLaren 720s og sågar BMW i8.

Pininfarina Battista kan du bestille lige nu på deres hjemmeside…. TRYK HER Hvad venter du på, de laver kun 150 stk.

Vi du hellere have en vild plug-in hybrid? Så tryk her og læs om BMWs i8 hybrid.

Vi ses på vejen.

Phil

Please follow and like us: